Kategorier
Gør-det-selv Hjemmet

Guide: Sådan undgår du at ødelægge dit tøj, når du vasker

Når du vasker dit tøj, er det vigtigt, at du gør det på den rigtige måde, så du ikke ender med at ødelægge det. Hvis du vasker dit tøj forkert, ender du med, at det går i stykker. Se her, hvordan du bør vaske dit tøj, hvis det skal holde i så lang tid som muligt.

Hvis du vasker dit tøj forkert, ender du med, at det går i stykker – det kan nemlig både krympe, blive slidt og miste farven, hvis ikke du følger vaskeinstruktionerne. Det er spild af ressourcer, hvis du er nødsaget til at smide dit tøj ud, fordi du ikke har vasket det ordentligt.

Miljøbelastningen i forbindelse med tøj relaterer sig ikke udelukkende til tøjproduktionen – faktisk viser tal fra Det Europæiske Miljøagentur, at 44 procent af miljøpåvirkningen finder sted, når du bruger, vasker og tørrer dit tøj. 

Du skåner altså miljøet, når du vasker dit tøj ordentligt, hvorfor der er god grund til at sikre dig, at du overholder vaskeinstruktionerne. I denne artikel får du en række gode råd, som du kan benytte dig af, når du skal vaske dit tøj.

Du bør kun vaske beskidt tøj

Når du vasker dit tøj, bliver det slidt. Derfor bør du udelukkende vaske tøjet, når der reelt er behov for det. Det nytter altså ikke noget, at du blot smider dine bukser til vask, når du har brugt dem én gang – de kan sagtens tåle at blive brugt flere gange.

Faktisk kan du slippe afsted med at vaske dine bukser og trøjer langt færre gange, end du umiddelbart burde tro. Det er typisk lugten samt følelsen af, at det er brugt, der gør, at du vasker det, selvom der i princippet ikke er behov for det,

Brug et vaskeæg med duft, når du vasker det, så det dufter godt, ligesom du bør hænge det udenfor i stedet for at vaske det, hvis du vil slide så lidt på det som muligt. Du kan sagtens bruge dit tøj flere gange, før du lægger det til vask.

Sådan fjerner du pletter på dit tøj

Når dit tøj har fået pletter, er det naturligvis vigtigt, at du vasker det i stedet for blot at hænge det udenfor. Det er dog lige så vigtigt, at du vasker det på en optimal måde, så du ikke ender med, at det bliver ødelagt.

Det bliver sværere at fjerne pletter, efter du har vasket tøjet én gang, hvorfor du skal huske at behandle pletterne, før du vasker. Genstridige pletter kan du forbehandle ved at lægge tøjet i blød. Brug opvaskemiddel på pletterne, før du lægger det i blød – så vil du opleve, at det bliver nemmere at slippe af med pletterne.

Sørg for at sortere tøjet, før du vasker det

Når du vasker dit tøj, er det vigtigt, at du sorterer det, før du lægger det i maskinen. Det gælder ikke udelukkende for tøjets farve, men også hvis tøjet eksempelvis har lynlåse, nitter eller andet, der kan beskadige det øvrige tøj i vaskemaskinen.

Brug eventuelt vaskeposer, når du vasker, så du undgår, at tøjet bliver slidt. På den måde undgår du, at du skal smide tøj ud, som ellers ville kunne bruges i lang tid, såfremt det var blevet vasket på ordentlig vis.