En psykolog og en psykoterapeut er to vidt forskellige begreber, som hører til samme overordnede kategori; psykologien. Det kan være svært at gennemskue forskellen på de forskellige titler. Den væsentligste forskel er, at psykoterapeut ikke er en beskyttet titel, imens psykolog og psykiater er.

Er du i tvivl om, hvad forskellen på de to betegnelser er? Så er du ikke alene. Herunder får du indsigt i, hvad henholdsvist en psykoterapeut og en psykolog laver, samt hvordan de hjælper deres patienter.

Psykoterapeut: Hvad laver en psykoterapeut?

En psykoterapeut hjælper patienter med forskellige problemstillinger, der allesammen bunder i psykologien. Det er selve behandlingsformen, der kaldes for psykoterapi – og der er dén, der adskiller sig fra det arbejde, en psykolog udfører.

Psykoterapeut er uddannet i den private uddannelsessektor, og der findes forskellige forgreninger, som kan praktiseres. Herunder de psykoanalytiske, humanistiske, psykodynamiske, eksistentialistiske, kognitive, systemiske og adfærdkritiske. 

Der er adskillige andre under-forgreninger, som ligeledes hører til de fremgangsmåder, en psykoterapeut arbejder efter. Psykoterapeut-titlen er, i modsætning til psykolog-titlen, ikke en beskyttet titel. Du kan læse mere om psykoterapi i KBH her.

Derfor kan det være en god idé at undersøge den uddannelsesmæssige baggrund, før du vælger en psykoterapeut, da det kan have stor indflydelse på, hvor fagligt kompetent den specifikke behandler er. Af samme årsag er en psykoterapeut ofte billiger end en psykolog, da der ikke kræver én specifik uddannelse.

Psykolog: Hvad laver en psykolog?

Dét, at kalde sig psykolog, er ikke bare noget, alle kan gøre. Det kræver, at du har gennemført den rigtige uddannelse samt erfaring i praksis. Titlen må således udelukkende anvendes af personer, der har en kandidateksamen i psykologi, psykologisk-pædagogisk kandidateksamen eller en anden eksamen, der er at ligestille hertil.

Når psykologen har gennemført en teoretisk uddannelse på 5 år, har vedkommende mulighed for at uddanne sig i andre retninger. De kan vælge at blive autoriseret, hvilket kræver en efteruddannelse af 160 timers supervision, og det giver tilladelse til at kalde sig for ‘autoriseret psykolog’. 

Ovenstående er en frivillig ordning, og det er dermed ikke en betingelse for, at du kan kalde dig for psykolog eller udøve praksis i Danmark. I langt de fleste tilfælde specialiserer psykologen i én bestemt retning, såsom krisepsykolog, børne- og ungdomspsykolog, erhvervspsykolog, krisepsykolog eller organisationspsykolog.

Hvad skal du vælge?

Hvis du døjer med eller har mistanke til psykiske problemer eller sygdom, er det vigtigt, at du kontakter din egen læge, hvis ikke allerede du har gjort det. Din læge vil kunne hjælpe dig med at vælge, om du skal til psykolog eller eventuelt i psykoterapi. 

Uanset hvad, er det en god idé, hvis du ikke træffer beslutningen på egen hånd, uden at have rådført dig hos egen læge. Din læge vil vurdere, om du kan få en henvisning til en psykolog, eller om du ikke er berettiget til det, så du selv skal betale.

Indlægget Psykoterapeut og psykolog: Er du i tvivl om forskellen? blev først udgivet på Danadata.